Den Sønderjyske By er et helt specielt byggeri. Det er en lille landsby i byen.
Den Sønderjyske By er bygget i perioden fra 1921 til 1923 og består af 4 åbne storgårdskarréer. I alt er der 309 lejemål, hvoraf de 8 er tidligere butikker. Alle bygninger har haveanlæg, som dels er til alment brug og dels rummer en række haver, som er udlejet til lejere, der typisk bor i stuen.
Mange opfatter og omtaler Den Sønderjyske By som ”Landsbyen i storbyen” – og det er vi stolte af og det ønsker vi at fastholde. Bebyggelsen er, med sit unikke udseende og sin historiske baggrund, en perle blandt ejendomme på Frederiksberg. Navnet har baggrund i den samtidige genforening med Sønderjylland, som de gode danske mænd i kommunalbestyrelsen gerne ville markere på en god og synlig måde. Alle vejnavnene stammer fra politikere, der i tyverne kæmpede for genforeningen i Landsting og Folketing.
Efter første verdenskrig var boligmangelen stor på Frederiksberg og fejlplanlægning fra kommunens side førte til, at Frederiksberg på dette tidspunkt var boligmæssigt for de rigere. Man erkendte i det konservative kommunestyre, at der måtte ske en mere varieret byudformning med en bredere social sammensætning, hvis kommunen skulle overleve.
Jorden blev købt i 1920 og i 1922 blev der givet ja til statstilskud til at bygge på Henning Matzens Vej og Mørk Hansens Vej. De bevidst krumme veje og små haver gav bydelen sit særpræg med engelsk tilsnit..
Huslejen blev først fastlagt til 14 kr. pr. kvm., men den blev hurtigt nedsat til 12 kr. pr. kvm. Det holder jo desværre ikke mere, men pengene er jo også blevet lidt mere værd! Byggeriet på A.D. Jørgensens Vej, Regensburg Vej og Sønderjyllands Alle fulgte kort tid efter og gårdene blev indrettet til fælles brug for lejerne.
Kvarteret var meget børnerigt. I 30-erne var det ikke usædvanligt, at der i en opgang med 4 lejligheder kunne bo op til 20 personer, børn som voksne. Der var en række detailforretninger i byen, som også var med til at skabe liv (købmand, rulleforretning, viktualie, manufaktur, møbelpolstrer, tobakskiosk og ismejeri). I mange år var der et værtshus, ”Strygejernet”, på hjørnet af Mørk Hansens Vej og Sønderjyllands Alle. Butiksdøden har nu taget de fleste butikker.
Der er moderniseret i flere omgange. Første gang i årene 1973 til 1975, hvor der blev indlagt centralvarme og bad i alle lejligheder. I begyndelsen af 80-erne var byens huse ikke i så god stand mere. 60 års vind, vejr og brug havde tæret på bygningerne. En gennemgribende renovering var nødvendig, men det kneb med pengene. Nedrivning var på tale, men i 1986 blev der af Staten og kommunen ydet et tilskud på 10 mio. kr.. Det betød, at der kunne skiftes til tegltage, efterisoleres, isættes nye vinduer og facaderne blev oppudset med den karakteristiske røde farve.
Det pyntede meget, men der er i skrivende stund igen gået ca. 25 år og det kan ses og mærkes på vedligeholdelses standarden, som har et stort efterslæb. Det bør der rettes op på inden for den nærmeste fremtid – i det omfang beboerne og Frederiksberg Boligfond (gennem PrivatBo) kan blive enige om prioritering og finansiering.